Bæredygtighedsområdet er i disse år genstand for en omfattende regulatorisk udvikling, hvor både EU og britiske myndigheder skærper kravene til virksomheders miljømæssige kommunikation. Samtidig ses en stigende tendens til, at domstole og tilsynsmyndigheder holder virksomheder ansvarlige for vildledende bæredygtighedspåstande. For virksomheder og finansielle aktører indebærer dette et voksende behov for at sikre, at ESG-relaterede udsagn er retvisende og kan dokumenteres.
Hvad forstås ved greenwashing?
Greenwashing betegnes som en markedsføringspraksis, hvor en virksomhed skaber et fejlagtigt indtryk af sin miljømæssige ansvarlighed gennem vildledende eller ukorrekt kommunikation om produkter, ydelser eller den samlede forretning. Praksissen udnytter forbrugeres og investorers stigende miljøbevidsthed.
Fænomenet kan opstå på flere niveauer. Det kan angå selve produktet eller ydelsen, altså det virksomheden sælger. Det kan angå selskabsniveauet, altså det virksomheden kommunikerer om sig selv. Og det kan angå relationen til samarbejdspartnere, herunder leverandører. Kendetegnende for greenwashing er oplysninger, der ikke direkte er urigtige, men som overdriver bestemte egenskaber, kommunikation der udelader central information, generelle og udokumenterede udsagn samt en fremstilling af målsætninger, der camouflerer et manglende ambitionsniveau.
Den regulatoriske ramme i EU
SFDR-forordningen har siden 2021 haft til formål at styrke gennemsigtigheden om finansielle produkters håndtering af bæredygtighedsrisici. Anvendelsen af forordningens artikler 6, 8 og 9 som et de facto klassifikationssystem har imidlertid skabt fortolkningsmæssig uklarhed og bidraget til bekymring for greenwashing i sektoren. Den igangværende revision af forordningen introducerer tre nye produktkategorier med krav om konkrete målsætninger og løbende opfølgning, ligesom det fastslås, at ESG-relaterede påstande fra finansielle produkter skal kunne understøttes af overholdelse af forordningens kriterier. Samtidig er der peget på, at brede kriterier og begrænsede undtagelser fortsat kan efterlade rum for greenwashing, blandt andet som følge af lempede krav til oplysninger på både selskabs- og produktniveau.
Herudover er dele af CSRD og CS3D blevet forenklet som led i EU’s Omnibus-pakke, hvilket blandt andet indebærer udskudte rapporteringsfrister for en række virksomheder. Forslaget til et selvstændigt Green Claims-direktiv er trukket tilbage, men direktivet om styrkelse af forbrugernes retsstilling i den grønne omstilling er fortsat gældende og forbyder generelle og udokumenterede miljøudsagn, herunder betegnelser som klimaneutral, medmindre disse kan dokumenteres og substantieres.
Særlige forhold for den finansielle sektor
De europæiske tilsynsmyndigheder har etableret en fælles forståelse af greenwashing, der understreger, at fænomenet kan opstå både utilsigtet og bevidst, og at det svækker tilliden til bæredygtig finans. Den skærpede tilsynspraksis har medført, at et betydeligt antal europæiske investeringsfonde har fjernet ESG-relaterede betegnelser fra deres navne for at undgå tilsynsmæssig opmærksomhed. Tilsvarende stilles der i Storbritannien krav om, at bæredygtighedsudsagn fra regulerede finansielle virksomheder skal være retvisende, klare og ikke vildledende.
Ansvar og håndhævelse
Britiske konkurrencemyndigheder har fået udvidede beføjelser til at pålægge betydelige bøder for vildledende miljøpåstande, beregnet som en procentdel af virksomhedens globale omsætning. Samtidig ses en stigende tendens til, at domstole i flere europæiske lande anerkender teorier om klimaansvar, herunder muligheden for at pålægge moderselskaber ansvar for miljøskader forårsaget af udenlandske datterselskaber eller joint ventures. Dette øger risikoeksponeringen for internationale koncerner og understreger betydningen af en robust, koncernomfattende ESG-governance.
Forebyggelse af risikoen for greenwashing
En hensigtsmæssig compliance-tilgang forudsætter løbende overvågning af det regulatoriske landskab samt systematisk validering af virksomhedens miljømæssige udsagn op mod interne standarder og gældende krav. Det er væsentligt at kunne sondre mellem bindende forpligtelser og målsætninger, mellem verificerede data og antagelser, samt mellem kortsigtede tiltag og langsigtede ambitioner. Governance, interne kontroller og uddannelse af medarbejdere er centrale elementer i den forbindelse, ligesom det anbefales at have en beredskabsplan klar til håndtering af eventuelle sager om greenwashing. Endelig bør virksomheder være opmærksomme på den øgede kontrol af leverandørkæden, herunder Scope 3-emissioner, og sikre, at aftaler med leverandører er i overensstemmelse med virksomhedens offentlige udmeldinger.
Apex Laws rådgivning inden for ESG-compliance
Den regulatoriske udvikling på ESG-området stiller stadig større krav til virksomheders dokumentation og governance i relation til bæredygtighedspåstande.
Kontakt Ulrich Hejle hos Apex Law på [email protected] for en uforpligtende samtale om, hvordan advokatfirmaet kan bistå din virksomhed med at forebygge risikoen for greenwashing og sikre overholdelse af de gældende ESG-regulatoriske krav. Læs mere om de regulatoriske forhold og compliance forbundet med finansiel regulering her.